Dansk forretning | Prisgaranti på alle varmepumper og tilbehør! | Se leveringsstatus
Varmepumpe monoblock eller split
Du skal forholde dig og tage stilling til mange ting, når du skal købe en varmepumpe. I første omgang skal du tage stilling til, om det er en luft til luft varmepumpe eller en luft til vand varmepumpe, der passer bedst til din bolig og dine varmebehov.
Næste svære valg står mellem henholdsvis monoblock og split. Der er fordele og ulemper ved begge løsninger, hvorfor valget ikke er så ligetil. Nedenfor vil vi komme omkring, hvornår det er ideelt at vælge den ene løsning frem for den anden.
I disse situationer skal du vælge en monoblock varmepumpe
En monoblock varmepumpe består, som navnet antyder, af én samlet enhed. Denne ene enhed monteres udenfor og vil i de fleste tilfælde kunne tilsluttes direkte til et eksisterende varmeanlæg. Enheden, der placeres udenfor, er relativ stor, men til gengæld slipper du for at finde plads til en indedel. Denne løsning er derfor ideel for dig, der enten ikke har plads til en indedel eller blot finder det praktisk at have et anlæg, der kun består af én del.
Du finder masser af monoblock varmepumper i vores sortiment fra mærker som Valdemar Energy Denmark, Langå og SPRSUN.
I disse situationer skal du vælge en split varmepumpe
En split varmepumpe er sjældent at foretrække, da der ikke er fordele ved dette kontra monoblock – tværtimod.
En split varmepumpe består af to dele – henholdsvis en indedel og en udedel. Split varmepumper har en høj ydeevne og er ofte støjsvage, men det er monoblocks også. En ulempe er dog, at disse varmepumper fylder lidt mere, da der også skal findes plads til en enhed indenfor.
Uanset valget af varmepumpe er det vigtigt at være opmærksom på, at der årligt skal foretages et serviceeftersyn på enheden.
Ønsker du vores input til, om det vil være mest fornuftigt at vælge en monoblock eller split varmepumpe i dit tilfælde, så kontakt os gerne.