✔ Nyhed – Få finansiering med attraktiv delbetaling

✔ Varmepumpepuljen er åben, og du kan søge tilskud nu! Ansøg her

MONTERINGSOVERSIGT

Har du svært ved at få et overblik over hvad det kræver at montere en luft til vand varmepumpe? Her får du den fulde oversigt over montering og installation af dit luft til vand varmepumpe anlæg.

Introduktion

Må jeg selv montere og installere en luft til vand varmepumpe? – Langt hen ad vejen må du gerne selv stå for opsætningen, men der er nogle processor, hvor det bliver nødvendigt at have autoriseret servicefolk indover ved montering af varmepumpe. Det er bl.a. lovpligtigt at have en autoriseret installatør til at tilslutte anlægget til el og vvs. Dette skyldes at alle luft til vand varmepumper anvender kølemiddel, bestående af gas, hvilket kvalificeres som brændbar og sprængfarlig. Dette er også årsagen til at du, efter loven, skal have et årligt servicetjek. Det kan dog stadig være en god idé at få en installatør til at montere hele anlægget for dig, da en korrekt installation og placering af anlægget, sikrer at dit anlæg yder sin maksimale effekt og ligeledes forlænger levetiden.

Din tjekliste til før montøren kommer

✅ Etablering af strømtilførsel og strømforsyning

Der skal være etableret el ved Plug ‘n Play boksen indenfor, IKKE udenfor. Din el skal være lavet jf. de krav, der er angivet for dit specifikke anlæg, hvilket du altid kan finde nederst på produktsiden under ‘Specifikationer’. Dette skal laves af en autoriseret elektriker, og det samme skal kabler, der skal forlænges og andet elarbejde. Derfor kan det være en fordel med en elektriker til stede på dagen for montagen.

✅ Etablering af stabilt underlag til udedelen

Udedelen skal stå jævnt og horisontalt og i vater, hvorfor dette skal være forberedt forinden montering, så montørerne nemt kan placere udedelen på anlagte platform.

✅ Afløb/dræn indenfor til sikkerhedsaggregat og overtryksventil

Der skal være et afløb indenfor, hvor boksen skal sidde, således overtryksventil og sikkerhedsaggregat kan komme af med vand, hvis dette skulle blive nødvendigt, samt hvis anlægget skal tømmes for vand en dag.

✅ Nedtagelse af nuværende energikilde (med mindre dette er tilkøbt)

Har du ikke tilkøbt afmontering, skal du have afmonteret og fjernet dette, inde montørerne kommer, så de hurtigt kan komme igang. Hvis du fjerner den gamle energikilde, skal du markere frem- og returløb, så montørerne ved, hvad der er hvad.

✅ Gør plads og sikre fri adgang til inde- og udedel

Der skal være frit og nem tilgængeligt for montørerne at komme til, hvor udedelen skal placeres samt tankene indvendigt. 

✅ Har du husket din bimåler?

Det er lovpligtigt at have en bimåler ved forbrug over 3000kWh årligt. Derfor skal du have en bimåler på dit anlæg til at måle forbruget af pumpen, inden det rammer eltavlen.

✅ Har du en cirkulationspumpe?

Den medfølgende cirkulationspumpe, der sidder i Plug n’ Play boksen driver anlægget alene. Den pumpe DU skal bruge er del af dit centralvarmesystem og skal skubbe vandet UD kontra pumpen i Plug and Play boksen, som sikrer cirkulationen IND i varmepumpen. Derfor skal du have en pumpe til dit centralvarmesystem til at cirkulere vandet til dine radiatorer og/eller gulvvarme. Det er muligt, at du allerede har dette, men ved nogle gasfyr, er den indbygget, hvorfor du skal have en ny, når gasfyret fjernes. 

✅ Har du styr på afstanden?

I en montering er der som standard 5 meter rørføring med, og dette er inklusiv fremløb og returløb, så rent afstandsmæssigt, er dette 2.5 meter. For hver meter udover dette, koster det 500 kr. Derfor opfordres man til at måle op allerede nu, og være på forkant og købe ekstra meter, hvis man kan danne sig en ide af, hvor mange meter, der skal bruges fra Monoblocken udvendigt og ind til tankene. Der er derudover ca. 5 meter datakabel med, hvorfor vi ikke installere noget over dette, da montørerne ikke forlænger kablet. Dette skal skal være korrekt afstand indenfor 1 meter. Dvs. (Er der 1.1meter, skal du kun købe 1 meter.). skal der bruges mere rør, end de 5 meter, og der ikke er tilkøbt ekstra rør, vil installationen ikke kunne gennemføres.

✅ Ingen nedgravning og el mv.

Montørerne laver ikke nedgravning af nogen art, og de laver heller ikke elarbejde, hvorfor dette skal være etableret på forhånd. Ligeledes laver montørerne ikke træk over lofte, gulve og kælder med mindre dette er hurtigt og ligetil og er klargjort på forhånd.

✅ Har du placeret delene?

Inden montering bedes du placere delene for varmepumpen, der hvor de skal være. Dvs. Monoblock skal sættes ud og placeres der, hvor den skal stå, og tankene og plug ‘n play boks skal indenfor. 

Er du i tvivl om noget af dette? 

I så fald bør du rådføre dig hos en autoriseret elektriker og VVS’er. Foruden skal du sætte dig ind i, hvad der indgår i dit produkt, hvilket du kan gøre på produktsiden, hvor du finder datablade, manualer og grafer mv.

Sådan opmåler du længden af rør

Optaelling af roer2

Er du i tvivl om hvor mange rør du skal bruge til din installation, kan du drage inspiration fra ovenstående illustration. I ovenstående illustration er monoblocken placeret med en afstand på 50cm fra ydermuren. Da der løber to rør til/fra monoblocken, udgør dette 1 meter rør. Fra indermuren og op til plug n play boksens indgange, er der 1 meter inkl. bøjninger. Da der også løber to rør her, udgør dette 2 meter i alt. Fra plug n’ play boksen til tankene, er der hhv. 2,5 meter.  Fra tankene til centralvarmesystemet/dit nuværende system, er der 2,5 meter. Det vil sige at der i ovenstående eksempel er en totalt rørlængde på 8 meter.

EL & VVS

Hvad der skal klargøres af kabler, rør og ledninger afhænger af mærke og model. Du bør derfor læse diverse manualer og datablade for din varmepumpe igennem. Du finder al dokumentation for anlægget på produktsiden under “downloads” og tekniske informationer under “specifikationer”. Er du i tvivl om, hvordan du finder frem til dette? Se den korte videoguide nedenfor:

Placering af anlægget

Udedelen af anlægget på en luft til vand varmepumpe består af en monoblock. Monoblocken skal stå udendørs og gerne så tæt på inderdelen, som muligt. Jo mindre distance der er mellem inde- og udedel, jo mindre varmetab vil der opstå i rørene, hvor kølemiddelet løber. 

Anlægget afgiver støj under drift og det kan derfor være en god ide, at placere udedelen væk fra soveværelset eller i rimelig afstand fra naboen. I hht. loven må din ejendom afgive maks 35 dB ved naboskelet. Gennem Energistyrelsens støjberegner kan du måle, hvorvidt din kommende varmepumpe overholder reglerne. Vores varmepumper, der alle er støjsvage, ligger i et støjniveau mellem 50-60 dB ved fuld ydeevne, men du kan se de præcise målinger i EU energimærkningen for anlægget eller under “specifikationer” på produktsiden. 

Monoblocken anvender energien fra luften og kræver derfor også god ventilation. Optimalt er monoblockens bagside og kanter 50 cm fra vægge og forsiden skal gerne stå helt fri for afskærmning eller beplantning for den bedste effekt. Vi anbefaler at monoblockens bund er hævet fra jorden 10-20 cm. 

Udedel-distance

Inderdelen placeres indendørs og optimalt i samme lokation, som din gamle energikilde, da rørføring og el, som oftest allerede vil være tilstede. Det kan være en god ide at undersøge målene for inderdelens komponenter og tanke, så du kan få et overblik over meget plads du har brug for. Du finder målene på produktsiderne af de respektive komponenter. Du bør ligeledes sikre dig at tanke og Plug n’ Play boksen er let tilgængelige, så vedligeholdelse og servicering kan udføres problemfrit.

Efter monteringen

Der er heldigvis begrænset vedligeholdelse for en luft til vand varmepumpe, da den lagt hen ad vejen passer sig selv. Du bør dog være opmærksom på at din varmepumpe skal have et årligt service-eftersyn af en autoriseret servicemontør. Formålet med et årligt servicetjek er at sikre, at din varmepumpe og alle tilhørende komponenter kører, som de skal. Et årligt kort servicetjek kan virke overflødigt og som en irriterende udgift, men servicen sørger også for at dit anlæg yder den retmæssige effekt og at strømforbruget forbliver i et lavt niveau. 

Dertil er du forpligtet til at oplyse din nye energikilde i boligregistreret, samt eventuelle forsikringer tilknyttet til din bolig.

Vær opmærksom på, at det er muligt at søge om tilskud til elafgiften, når din primære varmekilde er en varmepumpe.

Har du brug for hjælp?

Udfyld formularen og fortæl os, hvordan vi kan hjælpe dig, så giver vi dig et kald.

Ring mig op
+2år-garanti

2 års ekstra garanti

Hos Cool Energi får du altid garanti, når du køber en varmepumpe. Men er det ikke tilstrækkeligt, så kan du trygt opgradere din garanti med hele 2 år oveni!

Information ved køb af ekstra garanti

2 års ekstra garanti

OBS: Vær opmærksom på at denne opgradering kun gør sig gældende ved vores luft/vand varmepumper. 2 års ekstra garanti giver god mening, hvis du køber f.eks. en SPRSUN luft til vand varmepumpe med 3 års standard garanti hos os, og gerne vil have den øget. Det kan f.eks. være, hvis du skal bo i boligen i mange år og gerne vil være dækket ind i hvert fald i de 5 år. Valdemar har som standard 8 års garanti for kompletsættet. Her kan du tilkøbe yderligere 2 års garanti og dermed opnå 10 års garanti i alt på dit nye anlæg. Garantien gør sig gældende på alle vores luft til vand varmepumper, og den sikrer dig imod, hvis anlægget fejler i garantiperioden. Bemærk dog, at garantien er betinget af korrekt montering og opsætning af anlægget samt, at der overholdes det årlige eftersyn af varmepumpen.

Vær dækket ind med garantien

Du kan nemt tilføje de 2 års ekstra garanti til din ordrekurv, så du har det hele samlet i din ordreopgørelse. Køb de 2 års ekstra garanti, så du er dækket ind og ved, at vi tager hånd om eventuelle skader og fejl omfattet af garantien på din varmepumpe.

Information ved køb af montering

MONTERING AF LUFT TIL VAND VARMEPUMPE

Vores montage indeholder:
  • Kørsel til dig, med værkstøj og udstyr.
  • Hulboring i mursten, gasbeton eller trævæg.
  • Tilslutning af Plug n’ play boks, buffertank og monoblock med en afstand på max 5 meter.
  • Tilslutning til eksisterende varmesystem. Max. 2 meter rør forbrug mellem buffertank og system.
  • Tilslutning til varmt og koldt vand.
  • Tilslutning til strømforsyning, såfremt det er klargjort før montering.
  • Opstart af varmepumpe
Følgende skal være klargjort inden vi kommer:
  • Der skal være etableret fast underlag i vatter for udedelen med 50cm frirum bagved (støbt, fliser eller lign)
  • Klargjort til afløb ind- og udvendigt (udedel drypper vand, hvorfor afløb anbefales – men ikke et krav fra os)
  • Arbejdet udføres i niveau med fri adgang, hvilket betyder at montøren ikke flytter inde- eller udedel over trapper, ned i kælder eller lign. Er der niveauforskel skal delene være anbragt på monterings stederne før ankomst.
  • El skal være etableret og funktionsdygtigt før ankomst
  • Vi tilbyder ikke at trække rør over lofter, kældre eller nedgravning – dette skal såfremt være gjort og klargjort inden vores ankomst
Bemærk: Vi forbeholder os retten til ikke at udføre montagen, såfremt vores teknikker ikke finder det muligt, grundet omstående konstruktioner eller ikke kan stå inde for installeringen. Rør, afløb og el skal fremstå klar før montering og er alene købers ansvar. Følgende er ikke inkluderet:
  • Evt. ekstra cirkulationspumpe(r) (kan være nødvendigt hvis du ikke har en på dit centralvarme system i forvejen – fx hvis du tidligere har haft gasfyr)
  • El-arbejde
  • Nedtagning og fjernelse af eksisterende opvarmningsform (medmindre dette er tilkøbt)
  • Montage af udstyr købt andetsteds eller lignende.
  • Gravearbejde
  • Kraftigt isoleret rør til nedgravning udendørs
  • Isoleringsarbejde
  • Andet eventuelt materiale forbrug og arbejdstid, ud over det ovenfor anførte, efterfaktureres.
  • Mere end 5 meter rør (udover dette faktureres med 500 kr. / meteren inkl. alt)
  • Arbejde, materialer mv. der ikke indgår i overstående. 
Arbejde udover ovenstående faktureres til 600 kr. / timen inkl. moms, såfremt det er noget vi kan bistå. Materialer udover det medfølgende efterfaktureres.

Afmontering af gasfyr

  • Bemærk, at vi ikke lukker- og afmelder gassen, dette skal du selv sørge for – Se evt. bygnings/energipuljer der kan dække udgiften hertil
  • Gassen SKAL kunne slukkes indvendigt eller udvendigt ved mur
  • Montøren bortskaffer ikke gasfyret, men afmonterer dette og læsser det gerne på din trailer.
  • Servicen kan KUN købes hvis du har købt montering af din varmepumpe hos os. 

Afmontering af pillefyr

  • Vi bortskaffer ikke dit pillefyr, men afmonterer det kun.
  • Servicen kan KUN købes hvis du har købt montering af din varmepumpe hos os.
Du kan læse mere om montering og hvad du bør forberede, før montøren ankommer til din bolig, i denne monteringsoversigt. Arbejde udover ovenstående faktureres til 600 kr. / timen inkl. moms, såfremt det er noget vi kan bistå. Materialer udover det medfølgende efterfaktureres. Hvis arbejdet ikke kan gennemføres fordi en eller flere af overstående ting ikke er klargjort eller mulige, faktureres forgæves kørsel med 3.500 kr. og evt. bro/færge afgifter.