✔ Nyhed – Få finansiering med attraktiv delbetaling

✔ Varmepumpepuljen er åben, og du kan søge tilskud nu! Ansøg her

Montering af varmepumpe?

Der er altid mange spørgsmål ift. monteringen af varmepumper, og her har vi nogle af de mest gængse.

Hvem kan montere en varmepumpe?

Når du skal have foretaget montering af varmepumpe, er det vigtigt, at den bliver monteret korrekt. Derfor anbefales det, at du får en autoriseret fagtekniker til at hjælpe dig.

Kan jeg montere min varmepumpe selv?

Hvis du har en luft til luft varmepumpe, må du teknisk set godt montere denne selv – både inder- og udedelen. Det forudsætter dog, at du ved, hvad du laver, da anlægget indeholder springfarlig kølevæske. Er du i tvivl, skal du kontakte en faglært tekniker.

Bortfalder min garanti, hvis jeg selv monterer min varmepumpe?

Ofte er det sådan, at din garanti bortfalder, hvis du selv montere din varmepumpe. Vær derfor sikker på, at du selv kan foretage montering af varmepumpe og stadig bevare garantien, inden du starter. Skal du have en montør til dette, skal denne være KMO-godkendt (godkendt varmepumpemontør).

Disse ting skal være på plads inden en installation af varmepumpe

Inden en installation af varmepumpe kan finde sted skal der sættes flueben ved flere praktiske opgaver.

I første omgang skal du have fundet den helt rigtige varmepumpe. Vælg med fordel en energieffektiv og støjsvag varmepumpe, der er let at montere. Mange af vores varmepumper er designet til let montering – det gælder bl.a. varmepumperne fra Panasonic.

Sørg også for følgende inden den planlagte varmepumpe installation:

  • Der skal være etableret et fast underlag for udedelen (kan f.eks. være fliser)
  • Du skal gøre dig tanker om varmepumpens placering både inde og ude (rådfør dig med fordel med en ekspert)
  • El skal være etableret og funktionsdygtigt
  • Der skal fysisk være plads til varmepumpen (både indedelen og udedelen)

Ovenstående er nogle af de ting, der skal være taget hånd om, inden en installation kan finde sted, uanset om du klarer installationen selv eller overlader det til en fagperson.

Installation af luft til vand varmepumpe

En luft til vand varmepumpe består af en indedel og en udedel ligesom en jordvarmepumpe, men en luft til vand varmepumpe er betydeligt lettere at installere end en jordvarmepumpe. Udedelen skal nemlig ikke graves ned, og den fylder i øvrigt markant mindre.

Vær opmærksom på, at en luft til vand varmepumpe skal monteres af en autoriseret fagtekniker i henhold til dansk lovgivning.

Den autoriserede fagtekniker finder, i samråd med dig, den bedste placering til varmepumpen. Når denne er fundet, bliver der boret hul i ydervæggen, udedelen placeres, og der trækkes rør mellem indedelen og udedelen. Derefter placeres indedelen, og rørinstallationerne afsluttes. Dertil tages der hånd om tilslutning til varmt og koldt vand, tilslutning til strømforsyning, opstart og test af varmepumpe samt evt. opsætning af WiFi.

Luft til luft varmepumpe montering

Du må gerne selv montere indedelen og klargøre udedelen, men ikke selv udføre selve installationen, hvis du vælger en luft til luft varmepumpe. 

Helt overordnet skal der monteres en indedel og en udedel. Sørg for at montere udedelen med lidt afstand til både ydermur og jorden. For at forbinde disse to dele – henholdsvis indedelen og udedelen – skal der bores et hul i ydervæggen. Når der er boret hul i væggen, og når indedelen og udedelen er forenet med rør, så skal strømforsyningen tilsluttes. Slutteligt skal luft til luft varmepumpen startes op og testes.

Tilkøb montering af varmepumpe ved køb af varmepumpe hos coolenergi.dk

Vælger du en luft til vand varmepumpe, så skal du altid overlade monteringsarbejdet til en autoriseret fagperson. Vælger du derimod en luft til luft varmepumpe, så vil du selv kunne montere indedelen og klargøre udedelen, hvorefter resten af arbejdet skal overlades til en fagperson. Hvad end du vælger den ene eller anden type varmepumpe, så vil vi råde dig til at få hjælp af en fagtekniker. Så sikrer du dig, at varmepumpen bliver monteret korrekt, og du bevarer din garanti.

Ønsker du hjælp til monteringen? Så vær opmærksom på, at du kan tilkøbe montering, når du køber en varmepumpe hos os. Når du bestiller en varmepumpe, vil du på den givne produktside blive præsenteret for to valgmuligheder; Montering og Uden montering. Klik på Montering, inden du lægger varmepumpen i kurven, hvis du vil lade vores montører klare din varmepumpe installation. Bemærk, at vi kun tilbyder montering af enkelte varmepumper.

Vi kan afmontere dit pillefyr eller gasfyr i samme ombæring

Ved enkelte af vores varmepumper har du mulighed for at tilkøbe både montering af din nye varmepumpe og afmontering af dit gamle fyr. Har du derfor et pillefyr eller gasfyr i dag, så kan vores montører afmontere fyret i samme ombæring. Dette er ligeledes et tilkøb.

Har du brug for hjælp?

Udfyld formularen og fortæl os, hvordan vi kan hjælpe dig, så giver vi dig et kald.

Ring mig op
+2år-garanti

2 års ekstra garanti

Hos Cool Energi får du altid garanti, når du køber en varmepumpe. Men er det ikke tilstrækkeligt, så kan du trygt opgradere din garanti med hele 2 år oveni!

Information ved køb af ekstra garanti

2 års ekstra garanti

OBS: Vær opmærksom på at denne opgradering kun gør sig gældende ved vores luft/vand varmepumper. 2 års ekstra garanti giver god mening, hvis du køber f.eks. en SPRSUN luft til vand varmepumpe med 3 års standard garanti hos os, og gerne vil have den øget. Det kan f.eks. være, hvis du skal bo i boligen i mange år og gerne vil være dækket ind i hvert fald i de 5 år. Valdemar har som standard 8 års garanti for kompletsættet. Her kan du tilkøbe yderligere 2 års garanti og dermed opnå 10 års garanti i alt på dit nye anlæg. Garantien gør sig gældende på alle vores luft til vand varmepumper, og den sikrer dig imod, hvis anlægget fejler i garantiperioden. Bemærk dog, at garantien er betinget af korrekt montering og opsætning af anlægget samt, at der overholdes det årlige eftersyn af varmepumpen.

Vær dækket ind med garantien

Du kan nemt tilføje de 2 års ekstra garanti til din ordrekurv, så du har det hele samlet i din ordreopgørelse. Køb de 2 års ekstra garanti, så du er dækket ind og ved, at vi tager hånd om eventuelle skader og fejl omfattet af garantien på din varmepumpe.

Information ved køb af montering

MONTERING AF LUFT TIL VAND VARMEPUMPE

Vores montage indeholder:
  • Kørsel til dig, med værkstøj og udstyr.
  • Hulboring i mursten, gasbeton eller trævæg.
  • Tilslutning af Plug n’ play boks, buffertank og monoblock med en afstand på max 5 meter.
  • Tilslutning til eksisterende varmesystem. Max. 2 meter rør forbrug mellem buffertank og system.
  • Tilslutning til varmt og koldt vand.
  • Tilslutning til strømforsyning, såfremt det er klargjort før montering.
  • Opstart af varmepumpe
Følgende skal være klargjort inden vi kommer:
  • Der skal være etableret fast underlag i vatter for udedelen med 50cm frirum bagved (støbt, fliser eller lign)
  • Klargjort til afløb ind- og udvendigt (udedel drypper vand, hvorfor afløb anbefales – men ikke et krav fra os)
  • Arbejdet udføres i niveau med fri adgang, hvilket betyder at montøren ikke flytter inde- eller udedel over trapper, ned i kælder eller lign. Er der niveauforskel skal delene være anbragt på monterings stederne før ankomst.
  • El skal være etableret og funktionsdygtigt før ankomst
  • Vi tilbyder ikke at trække rør over lofter, kældre eller nedgravning – dette skal såfremt være gjort og klargjort inden vores ankomst
Bemærk: Vi forbeholder os retten til ikke at udføre montagen, såfremt vores teknikker ikke finder det muligt, grundet omstående konstruktioner eller ikke kan stå inde for installeringen. Rør, afløb og el skal fremstå klar før montering og er alene købers ansvar. Følgende er ikke inkluderet:
  • Evt. ekstra cirkulationspumpe(r) (kan være nødvendigt hvis du ikke har en på dit centralvarme system i forvejen – fx hvis du tidligere har haft gasfyr)
  • El-arbejde
  • Nedtagning og fjernelse af eksisterende opvarmningsform (medmindre dette er tilkøbt)
  • Montage af udstyr købt andetsteds eller lignende.
  • Gravearbejde
  • Kraftigt isoleret rør til nedgravning udendørs
  • Isoleringsarbejde
  • Andet eventuelt materiale forbrug og arbejdstid, ud over det ovenfor anførte, efterfaktureres.
  • Mere end 5 meter rør (udover dette faktureres med 500 kr. / meteren inkl. alt)
  • Arbejde, materialer mv. der ikke indgår i overstående. 
Arbejde udover ovenstående faktureres til 600 kr. / timen inkl. moms, såfremt det er noget vi kan bistå. Materialer udover det medfølgende efterfaktureres.

Afmontering af gasfyr

  • Bemærk, at vi ikke lukker- og afmelder gassen, dette skal du selv sørge for – Se evt. bygnings/energipuljer der kan dække udgiften hertil
  • Gassen SKAL kunne slukkes indvendigt eller udvendigt ved mur
  • Montøren bortskaffer ikke gasfyret, men afmonterer dette og læsser det gerne på din trailer.
  • Servicen kan KUN købes hvis du har købt montering af din varmepumpe hos os. 

Afmontering af pillefyr

  • Vi bortskaffer ikke dit pillefyr, men afmonterer det kun.
  • Servicen kan KUN købes hvis du har købt montering af din varmepumpe hos os.
Du kan læse mere om montering og hvad du bør forberede, før montøren ankommer til din bolig, i denne monteringsoversigt. Arbejde udover ovenstående faktureres til 600 kr. / timen inkl. moms, såfremt det er noget vi kan bistå. Materialer udover det medfølgende efterfaktureres. Hvis arbejdet ikke kan gennemføres fordi en eller flere af overstående ting ikke er klargjort eller mulige, faktureres forgæves kørsel med 3.500 kr. og evt. bro/færge afgifter.