08:30 -14:00
kr. 0

Kurv

Ingen varer i kurven.

kr. 0

Kurv

Ingen varer i kurven.

✔ Varmepumpepuljen er åben, og du kan søge tilskud nu! Ansøg her

MONTERINGSOVERSIGT

Har du svært ved at få et overblik over hvad det kræver at montere en luft til vand varmepumpe? Her får du den fulde oversigt over montering og installation af dit luft til vand varmepumpe anlæg.

INTRODUKTION

Må jeg selv montere og installere en luft til vand varmepumpe? – Langt hen ad vejen må du gerne selv stå for opsætningen, men der er nogle processer, hvor det bliver nødvendigt at have autoriseret servicefolk involveret ved montering af varmepumpe. Dette er bl.a. lovpligtigt at have en autoriseret installatør til at tilslutte anlægget til el og vvs. Dette skyldes at alle luft til vand varmepumper anvender kølemiddel, bestående af gas, hvilket kvalificeres som brændbart og sprængfarligt. Dette er også årsagen til at du, efter loven, skal have et årligt serviceeftersyn. Det kan dog stadig være en god idé at få en installatør til at montere hele anlægget for dig, da en korrekt installation og placering af anlægget, sikrer at dit anlæg yder sin maksimale effekt og ligeledes forlænger levetiden.

Din tjekliste til før montøren kommer

Etablering af strømtilførsel og strømforsyning
Der skal være etableret et veld Plug 'n Play boksen indenfor, IKKE udenfor. Din el skal være lavet jf. de krav, der er angivet for dit specifikke anlæg, hvilket du altid kan finde nederst på produktsiden under ‘Specifikationer’. Dette skal laves af en autoriseret elektriker, og det samme skal kabler, der skal forlænges og andet elarbejde. Derfor kan det være en fordel med en elektriker til stede på dagen for montagen.
Etablering af stabilt underlag til udedelen
Udedelen skal stå jævnt og horisontalt og i vater, hvorfor dette skal være forberedt forinden montering, så montørerne nemt kan placere udedelen på anlagte platform.
Afløb/dræn indenfor til sikkerhedsaggregat og overtryksventil
Der skal være et afløb indenfor, hvor boksen skal sidde, således overtryksventil og sikkerhedsaggregat kan komme af med vand, hvis dette skulle blive nødvendigt, samt hvis anlægget skal tømmes for vand en dag.
Nedtagelse af nuværende energikilde (med mindre dette er tilkoblet)
Har du ikke tilkøbt afmontering, skal du have afmonteret og fjernet dette, inden montørerne kommer, så de hurtigt kan komme i gang. Hvis du fjerner den gamle energikilde, skal du markere frem- og returøb, så montørerne ved, hvad der er hvad.
Gør plads og sikre fri adgang til inde- og udedel
Der skal være frit og nem tilgangeligt for montørerne at komme til, hvor udedelen skal placeres samt tankene indvendigt.
Har du husket din bimåler?
Det er lovpligtigt at have en bimåler ved forbrug over 3000kWh årligt. Derfor skal du have en bimåler på dit anlæg til at måle forbruget af pumpen, inden det rammer eltavlen.
Har du en cirkulationspumpe?
Den medfølgende cirkulationspumpe, der sidder i Plug n' Play boksen driver anlægget alene. Den pumpe du skal bruge er del af dit centralvarmesystem og skal skubbe vandet UD kontra pumpen i Plug and Play boksen, som sikrer cirkulation IND i varmepumpen.
Har du styr på afstanden?
En montering er oftest som standard 5 meter rørføring med, og det er inklusiv fremløb og returløb, så rør afstanden max er 2,5 meter. For hver meter udover dette, koster det 500 kr. Derudover opfordres man til at måle op allerede nu og gøre plads for at kunne oplyse dette til forhandleren.
Ingen nedgravning og el mv.
Montørerne laver ikke nedgravning af nogen art, og de laver heller ikke elarbejde, hvorfor dette skal være etableret på forhånd.
Har du placeret delene?
Inden montering bedes du placere delene for varmepumpen, hvor de skal være. Dvs. Monoblock skal sættes ud og placeres der, hvor den skal stå, og tankene og plug 'n play boks skal indenfor.

Er du i tvivl om noget af dette?

I så fald bør du rådføre dig hos en autoriseret elektriker og VVS'er. Foruden skal du sætte dig ind i, hvad der indgår i dit produkt, hvilket du kan gøre på produktsiden, hvor du finder databladene, manualer og grafer mv.

SÅDAN OPMÅLER DU LÆNGDEN AF RØR

Diagram af et eksisterende rørsystem med mål.
Er du i tvivl om hvor mange rør du skal bruge til din installation, kan du drage inspiration fra ovenstående illustration. I ovenstående illustration er monoblocken placeret med en afstand på 50cm fra ydermuren. Da der løber to rør til/fra monoblocken, udgør dette 1 meter rør. Fra indermuren og op til plug n' play boksens indgange, er der 1 meter inkl. bøjninger. Da der også løber to rør her, udgør dette 2 meter i alt. Fra plug n' play boksen til tankene, er der hhv. 2,5 meter. Fra tankene til centralvarmesystemet/dit nuværende system, er der 2,5 meter. Det vil sige at der i ovenstående eksempel er en total rør længde på 8 meter.

EL & VVS

Hvad der skal klargøres af kabler, rør og ledninger afhænger af mærke og model. Du bør derfor læse diverse manualer og datablade for din varmepumpe igennem. Du finder al dokumentation for anlægget på produktsiden under "downloads" og tekniske informationer under "specifikationer". Er du i tvivl om, hvordan du finder frem til dette? Se den korte videoguiden nedenfor:

PLACERING AF ANLÆGGET

Udedelen af anlægget på en luft til vand varmepumpe består af en monoblock. Monoblocken skal stå udendørs og gerne så tæt på inderdelen, som muligt. Jo mindre distance der er mellem inde- og udedel, jo mindre varmetab vil der opstå i rørene, hvor kølevæske løber.

Anlægget afgiver støj under drift og det kan derfor være en god idé, at placere udedelen væk fra soveværelset eller i rimelig afstand fra naboen. I hht. loven må din ejendom afgive maks 35 dB ved naboskel. Gennem Energistyrelsens støjberegner kan du måle, hvorvidt din kommende varmepumpe overholder reglerne. Vores varmepumper, der alle er støjsvage, ligger i et støjniveau mellem 50-60 dB ved fuld ydelse, men du kan se de præcise målinger i EU energimærkningen for anlægget eller under "specifikationer" på produktsiden.

Monoblocken anvender energien fra luften og kræver også god ventilation. Optimalt er monoblockens bagside og kanter 50 cm fra vægge og forsiden skal gerne stå helt fri for afskærmning eller beplantning for den bedste effekt. Vi anbefaler at monoblockens bund er hævet fra jorden 10-20 cm.
udedel-distance
Inderdelen placeres indendørs og optimalt i samme lokation, som din gamle energikilde, da rørføring og el, som oftest allerede vil være tilstede. Det kan være en god idé at undersøge målene for inderdelens komponenter og tanke, så du kan få et overblik over meget plads du har brug for. Du finder målene på produktsiderne af de respektive komponenter. Du bør ligeledes sikre dig at tanke og Plug n' Play boksen er let tilgængelige, så vedligeholdelse og servicering kan udføres problemfrit.

EFTER MONTERINGEN

Der er heldigvis begrænset vedligeholdelse for en luft til vand varmepumpe, da den langt hen ad vejen passer sig selv. Du bør dog være opmærksom på at din varmepumpe skal have et årligt service-eftersyn af en autoriseret servicemontør. Formålet med et årligt serviceeftersyn er at sikre, at din varmepumpe og alle tilhørende komponenter kører, som de skal. Et årligt kort serviceeftersyn kan virke overflødigt og som en irriterende udgift, men servicen sørger også for at dit anlæg yder den rette mængde effekt og at strømforbruget forbliver i et lavt niveau.

Dertil er du forpligtet til at oplyse din nye energikilde i boligaregistret, samt eventuelle forsikringer tilknyttet til din bolig.

Vær opmærksom på, at det er muligt at søge om tilskud til elafgiften, når din primære varmekilde er en varmepumpe.
Copyright © 2026 CoolEnergi.dk | Hosted with ♥️ by Hostious.io

Få et uforpligtende tilbud

Udfyld formularen og fortæl os, hvad du søger, så giver vi dig et uforpligtende tilbud.

Har du brug for hjælp?

Udfyld formularen og fortæl os, hvordan vi kan hjælpe dig, så giver vi dig et kald.