Placeringen af din nye varmepumpe kan have markant betydning for støjniveauet og effektiviteten. Derfor anbefales det, at en autoriseret montør foretager monteringen af varmepumpen. Vil du alligevel selv stå for at placere din udedel, er her nogle vigtige punkter at overveje.
Selvom de nye varmepumper er meget støjsvage med relativt få dB, så vil kompressoren stadig kunne høres, hvis du har placeret komponenten et mindre heldigt sted. Derfor spørger mange; støjer varmepumper? Ved skel, er det tilladte lydniveau typisk på 35-40 dB, men det er svært at vurdere lydniveauet, inden den er installeret. Derfor kan det være smart at få målt lydniveauet umiddelbart efter installation.
Du får her nogle ting, du skal være opmærksom på i forbindelse med montering af din varmepumpe – især hvis du selv skal stå for at placere udedelen.
Det betyder meget, om varmepumpen står på græs, jord, beton eller sten ift. hvor store vibrationerne vil være. Jo hårdere overflade såsom beton og osten, desto stærkere vibration og støj kontra græs og jord.
En varmepumpeskjuler er en kasse eller skærm med støjreducerende egenskaber. En effektiv varmepumpeskjuler kan reducere varmepumpens dB med 5-10 dB alt efter kvalitet. En vibrationsisolator kan placeres i hjørnerne af udedelen og nedtone vibrationerne og støjen en smule.
Installer et par solide gummifødder under udedelen til at tage nogle vibrationer og dermed en god portion støj, når varmepumpen arbejder på højtryk.
Drop ideen om at placere varmepumpen på et tag eller lign, da vibrationerne bliver ulidelige.
Undgå så vidt muligt at placere udedelen lige ved et vindue eller soveværelset og hyppige opholdsrum for at minimere mulige støjgener.
Foruden at kunne mindske vibrationer og dermed mindske støj, så vil du også kunne forhindre, at der vil blive dannet kondens under varmepumpen, hvis den placeres mindst 10 cm over jorden. Hvis varmepumpen ikke bliver hævet, så vil der især om vinteren kunne lægge sig meget kondensvand under varmepumpen, hvilket bør undgås.
Et andet godt tip vedr. varmepumpe placering går på at placere varmepumpens indedel i det rum, der har det største opvarmningsbehov. Rummet med det største opvarmningsbehov vil typisk være et større rum som f.eks. køkkenet. Det kunne også være i stuen, men da stuen er et hyppigt anvendt opholdsrum for de fleste, så er det ikke altid hensigtsmæssigt grundet mulige støjgener.
Et rum kan potentielt blive for lille til, at en indedel kan fungere, hvorfor den bør placeres i et af de største rum i hjemmet.
En luft til vand varmepumpe skal naturligvis placeres et sted, hvor den er til minimal gene.
For at minimere rørføring bør indedelen og udedelen være placeret så tæt på hinanden som muligt.
Undgå endvidere, at varmepumpens udedel kommer til at stå for tæt på husmuren eller for tæt på jorden (der må gerne være lidt afstand til begge dele). Optimalt set skal der være 20-40 centimeters afstand fra udedelen til husets ydermur. Undgå også, at forsiden af varmepumpens yderdel blokeres af beplantning eller andet.
En luft til luft varmepumpe skal gerne placeres så højt og centralt som muligt. Placér gerne luft til luft varmepumpens indedel i et større rum med fri luftgennemstrømning. Udedelen skal placeres tæt på indedelen og kan med fordel placeres et solrigt sted for at reducere evt. kondens om vinteren.
Hvis du er i tvivl om, hvordan din luft til luft varmepumpe skal placeres, så kontakt os gerne for vejledning.
Placeringen spiller en rolle i støjniveauet af din varmepumpe, og det anbefales generelt at placere den på semi-blødt underlagsåsom græs, købe en varmepumpeskjuler og placere den væk fra befolkede rum i huset for at undgå så mange støjgener som muligt. Alle de nye varmepumper er dog meget støjsvage, hvorfor den smule støj, der stadig er fra kompressoren, er til at overkomme.
Gå via linket eller via knappen herunder til energistyrelsen støjberegner og følg vejledningen på skærmen.