Dansk forretning | Prisgaranti på alle varmepumper og tilbehør! | Se leveringsstatus
Dansk forretning | Prisgaranti på alle varmepumper og tilbehør! | Se leveringsstatus
Luft til luft eller luft til vand varmepumpe?
Hvad er forskellen på en luft til luft og en luft til vand varmepumpe?
Du har sikkert set mulighederne for at skifte til en varmepumpe og spare en masse penge, men hvordan forholder det sig med de overordnede typer varmepumper? Her skelner vi imellem en luft til vand varmepumpe og en luft til luft varmepumpe.
Varmepumper henvender sig typisk til private og virksomheder i yderområderne, hvor der ikke er mulighed for fjernvarme, og hvilken varmepumpe, du skal bruge afhænger af størrelsen på din bolig, kvaliteten af isolering, dit forbrug og flere parametre, man kan tage fat i individuelt for hver case.
Luft til vand varmepumpe
En luft til vand-varmepumpe er lavet til at udvinde varmen fra luften udenfor og herefter fører varmen indenfor via rørsystemet i f.eks. radiatorer, og den skal derfor have varmerør installeret for at kunne fungere. Den passer derfor godt til en bolig, der allerede har varmerør og er ideel at skifte til fra piller og olie såsom helårsboliger.
Luft til luft varmepumpen er en lav investering og meget nem at montere, men det er også muligt at tilkøbe montering. Varmen bliver desuden fordelt ligeligt omkring i lokalet, hvilket giver en effektiv cirkulation.
Luft til luft varmepumpe
En luft til luft varmepumpe er utroligt let at installere og ideel til at erstatte klassiske supporterende varmekilder såsom brændeovne, elradiatorer, olieradiatorer og oliefyr. Alle er kilder, der typisk er meget dyre at bruge. Med en luft til luft varmepumpe, kan du spare mange penge.
Installationen er enkelt, fordi den ikke er afhængig af varmrør (modsat luft til vand), når varmen skal fordeles i boligen. Luft til luft varmepumpen er billig ift. olie- og naturgasfyr, hvor du kan spare cirka 50%, og så er CO2 udslippet noget af det laveste, du kan få til varme i din bolig. Husk dog , at du skal have en vandvarmer, hvis du skal have opvarmet vand. Luft til luft varmepumper er et godt valg til halvårsboliger, mindre helårsboliger og fritidshuse. En luft til vand varmepumpe har høj driftsikkerhed og god effektivitet.
Opsummering
Du skal vælge en luft til luft varmepumpe, hvis du skal bruge opvarmning til et halvårshus, fritidshus, forening, værksteder og lign mindre bebyggelser, da du ikke er afhængig af varmerør. Luft til luft varmepumpen er desuden billigere og utrolig nem at installere.
Du skal vælge en luft til vand varmepumpe, hvis du har større behov i opvarmning og skal have opvarmet vand. Den er ideel til større bebyggelser og boliger, hvor varmebehovet er mere konstant. Denne varmepumpe kræver fornuftig isolering for optimal effekt samt radiatorer for vand cirkulationen.